Om mig selv
Forchhammers
Pynt ved Møns Klint er opkaldt efter min tip-tip-oldefar, Johann Georg
Forchhammer. Han var geolog, fast overbevist om at der var olie på Bornhom
og blev den anden direktør for Polyteknisk Læreanstalt (nu DTU)
efter Hans Christian Ørsted
Mit navn er Troels Forchhammer. Jeg er født en gang i efteråret
1966 — dengang fjernsynet var sort/hvidt, Woodstock festivalen var fremtid,
computere var noget for særlinge og der overhovedet ikke var drømt
om internettet. Jeg er søn af Ole og Lis Forchhammer, og har sammen med
dem haft en barndom som jeg kan mindes med glæde.
Det allervigtigste og allertidligste, som præger dig, er naturligvis dine
forældre, og jeg kan derfor se min mor i øjnene og hævde at
hun har den søn, hun selv har skabt.
Det næste formative element kom til da jeg blev 7 år og startede til spejder. Mine
år som spejder har præget mit livssyn på flere
måder end jeg kan nævne, og jeg er stadig
ikke i stand til at holde mig væk i længere tid ad gangen —
min rekord er vist et par år, hvor jeg ikke var aktiv.
Man vokser og interesser forfines. De brede penselstrøg som lagde bunden
bliver afløst af stadigt finere strøg, når detaljerne skal på
plads. Min kærlighed til fysikken startede tidligt, og længe inden
jeg gik ud fra Fløng Skole: Jeg
skulle på Høje Tåstrup
Amtsgymnasium, videre til Søværnet,
og derfra til fysikstudiet på Københavns
Universitet. Jeg blev færdig med studiet i 1994, omend mit specialeområde
ikke rigtigt passede med det, jeg havde troet, jeg skulle lave speciale i,
femten år tidligere.
I mellemtiden havde jeg også mødt min dejlige kone, Grethe, på
en spejdertur. Vi blev i 1989 gift på en spejderlejr og i 1991 fik vi
vores første søn, Bjarke, som senere er blevet fulgt af
endnu to sønner, Sune (1995) og Thor (1997), og en datter, Ea
(1999).
Mens jeg studerede arbejde jeg som medhjælp på dekorationsafdelingen
i Obs-varehuset i City 2. Hvad jobbet måske
ikke kunne byde på af fysisk faglige udfordringer blev rigeligt opvejet af
de fantastiske mennesker, som jeg arbejdede sammen med. Dekoratører er
dejlige og sjove at være sammen med, og der var en god tone i afdelingen.
Efter endt uddannelse forsøgte jeg først at få et stipendiat
til at læse en Ph.D. men måtte snart opgive. Via nogle vikariater og
andre omveje havnede jeg så i foråret 1996 på Rødovre
Gymnasium. Her fik jeg tre gode år, hvor jeg underviste i fagene fysik og
naturfag. Desværre kunne det ikke vare ved, bl.a. fordi min fagkombination
ikke gav undervisningskompetence i andre fag end fysik (d.v.s. jeg havde ikke formel
undervisningskompetence, hvilket langt fra er det samme som at hævde at
jeg ikke var kompetent til at undervise …). Jeg har siden hen forliget
mig med situationen, men på det tidspunkt fandt jeg det nærmest tåbeligt
at modtage et svar, hvor man præciserer de formelle regler som svar på
en ansøgning om dispensation fra netop de regler. Så i sommeren
1999 var det slut med at undervise.
En decemberdag hjemme i stuen, 2007
Gudskelov var det ikke svært at få et nyt job i 1999 når man
en gang havde prøvet at programmere. Det var mens IT-boblen stadig bare
blev større og større og aktiepriserne overhalede Moores lov og
blev doblet hvert halve år. Derfor fandt jeg snart mig selv i Søborg,
hvor jeg var i gang med at skrive software til et PCI-satellitkort. Helt konkret
skulle jeg lave en applikation, som kunne vise almindeligt satellit-tv modtaget
på PCI-kortet på computerens skærm. Den lille danske
virksomhed Cocom A/S blev snart efter opkøbt af den amerikanske gigant,
Cisco Systems, og vi var til overtagelsesfest inde på Børsen: der
manglede intet i de år. Snart blev jeg sat til at lave test-software til
det nye projekt — et linecard til en Cisco kabel-router. Denne software
skulle bruges i alle stadier af kortets liv: fra HW wake-up og debug til
produktionstest, programmering af kredse under produktion og til diagnostik i
marken. Det var en spændende tid, hvor mine erfaringer fra eksperimentel
fysik kunne få lov at komme til sin ret igen, og jeg havde snart fundet ud
af at jeg brændte for de HW-nære test.
Derfor, da Cisco i sommeren 2001 besluttede sig at indstille
udviklingsaktiviteterne i Søborg, kom jeg hurtigt over i en stilling i en
ny lille dansk virksomhed, hvor jeg blev ansvarlig for test af en ASIC netværksprocessor
hos IP Semiconductors A/S. Imidlertid var det i sommeren 2001 og angrebene på
New York og Washington lå lige om hjørnet med det endelige dødsstød
til IT-branchen, som i forvejen havde været i fald siden april 2000.
Firmaet holdt knap et år efter d. 11. september 2001, og jeg befandt mig
nu på gaden med mange andre IT-professionelle kun en betydelig mængde
erfaringer rigere.
Først den følgende sommer, i 2003, lykkedes det mig komme i
arbejde igen. Denne gang hos Nokia Danmark, hvor jeg igen skulle til at arbejde
med udvikling af hardware-nære tests. Jeg vidste på det tidspunkt
kun meget lidt om RF, men tests vidste jeg allerede meget om, og snart begyndte
jeg at arbejde med de mere analytiske sider af testene. Således har vi nu
fået etableret nogle gode værktøjer til at analyserer vores
tests. Vi har også fået opsamlet en langt grundigere viden om hvad
der foregår under testene, hvordan test-resultaterne opfører sig,
hvilke usikkerheder, der indgår i resultaterne o.s.v. Det har været
både spændende, lærerigt og en fornøjelse at være
med til denne udvikling, og jeg plejer at prale med at jeg bliver betalt for at
sidde og nørde alt det, jeg orker.
Med venlig hilsen
Troels Forchhammer
(Sidst opdateret 2008-06-07)
